Ollerup Auto er et lokalt autoværksted på sydfyn. En trofast kundekreds og mange års erfaring har holdt hjulene kørende – men online har der ikke været meget at finde. Faktisk havde de aldrig haft en hjemmeside før.
Indledende møde
Vi mødte en klassisk situation: En god forretning offline, men intet digitalt udstillingsvindue. I en tid hvor mange søger værksteder online, især på mobilen, var det oplagt at få sat strøm til Ollerup Auto.
Vi startede fra bunden – både med struktur, tekst, billeder og design. Sammen med Ollerup Auto fik vi kortlagt de vigtigste ydelser og budskaber, og vi sørgede for, at hjemmesiden blev ligetil, overskuelig og mobilvenlig.
Der blev også taget nye billeder, så siden fremstår personlig og troværdig – helt i tråd med den lokale og nede-på-jorden stil, der kendetegner værkstedet.
Resultater
Kort tid efter lancering begyndte deres trafik at stige. Hjemmesiden er nu det faste anker for online synlighed – og Ollerup Auto kan endelig blive fundet på Google, både af nye og eksisterende kunder.
Det behøver ikke være stort og fancy – det vigtigste er, at det virker.
Hvad siger Troels fra Ollerup Auto?
”Vi hyrede VAAG Media på anbefaling, for at få udviklet et nyt website. Vi blev ikke skuffede.
De stod for både design, tekst og fotografering og alt var lige i øjet i første hug. Thumbs up herfra.”
Er din forretning den næste vi skal hjælpe?
Så kontakt os. Èn ting er sikkert – det er gratis at få en hyggelig og uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe med at få fyldt ordrebogen.
Vi glæder os til at lære dig og din virksomhed bedre at kende